Cuba maj 2008

Efter at have rejst en hel dag, ankom vi til Havana lufthavn. Her tog det en del tid, at komme gennem told og immigration. Vi blev herefter kørt til vores hotel.  Vi var heldige, at den tur vi havde valgt, kun bestod af 14 personer alt i alt.

Næste dag startede vi vores oplevelser på Cuba.  Først skulle vi dog hilse på vores private bus og chauffør, samt vores cubanske guide. Det første vi så, var Revolutionspladsen. Her holdt Fidel Castro taler på både 6 og 8 timer. Det var lidt ”sjovt” at folket bare skulle stå op i alle disse timer, på denne kedelige plads. De kunne så stå og se op på et stort flot monument, hvor Castro stod. Castro kunne til gengæld stå og se ud over folket og over på Indenrigsministeriets bygning, med et relief af Che.

Vi kørte til Fortaleza de San Carlos de la Cabana, en stor borg på den anden side af Canal de Entrada. Her fik Benny julelys i øjnene, da vi kom ind i en lille cigarbutik. Han var sikker på at det var det eneste sted, han kunne købe cigarer. Efter at have købt cigarer i lange baner, skulle vi videre. Vi besøgte Museco de la Ciudad, Havanas Bymuseum. Her fik guiderne lokket os til, at de skulle fotografer os. Dette gjorde de. For at få fat i ”turist-penge”.

Der er to slags valuta på Cuba. En for cubaner og en for turister. Den for almindelige cubaner, er ikke meget værd og kan kun bruges i de statslige butikker. Hvorimod turist valutaen, kan bruges i alle butikker.

Selvfølgelig skulle vi heller ikke tørste, så vi besøgte nogle af Ernest Hemingways ynglings barer. Den første vi besøgte, lå oppe på første sal. Her fik vi en Mojito med masser af rom. Vi havde dårligt sat os ned, før der stod et tremands orkester og spillede. Her oppe fra kunne vi se ned på det mindre pæne Havana. Videre gik det rundt i Havana. Bl.a. ind i en skolehave, hvor der stod en buste af H. C. Andersen. Vi var på rom museum, så Capitilio udefra, en masse gamle amerikaner biler.

 Næste side 

Forside 

Copyright © B.Frets 2011. All Rights Reserved.