Kreta, Grækenland oktober 2007

På denne tur til Kreta, boede vi i Agia Marina. 

Den største udfordring på turen, var den 16 km lange vandretur gennem Samaria Kløften.

Vi startede ud fra hotellet i buldermørk, kl. ca. 6.  Efter ca. en times kørsel, var vi fremme ved indgangen til kløften. Vi måtte vente en lille time i cafeteriatet inden det blev lyst nok, til at kløften blev åbnet.

Turen startede i 1250 m højde. Vi gik på stenede og brede ”trappetrin”. Der var et rækværk af  rafter til at støtte sig til. Nogle holdt mere fast end andre. Det var hårdt for læggene, fordi underlaget bestod af løse sten og det gik rimeligt stejlt nedad. Efter 1 time nåede vi en kilde med dejlig frisk vand. Det var lige hvad vi trængte til. Her var også en bænk, så vi kunne hvile benene lidt, inden det gik videre nedad. 

Næsten halvvejs nede, kom vi til en forladt by. Her boede indtil 1962 syv familier. Disse blev tvangsforflyttet for at gøre kløften til naturpark. Her var også mulighed for at sidde ved borde og bænke og nyde sin medbragte mad. Her var også mulighed for at komme på et rigtigt toilet. De toiletter ved havde mødt hidtil, bestod af et hul i jorden inde i et meget mørkt hus. Her var en helikopter landningsplads. Den var kun til nødstilfælde. De forladte huse bruges i dag til vagtmandskab og en lægestue. ALT hvad der skal bruges her, skal fragtes på æselryg. 

Herfra blev stien mere jævn og knap så stejl. Vi gik i bunden af et flodleje på knytnæve store sten.Så det var med at træde varsomt. Det var også her vi kom gennem det smalleste sted i hele kløften, Jernporten. Der var kun 3,5 m mellem de 300 m høje klipper. Det var et fasinerende syn, at stå og kigge op langs klippesiderne. Ved udgangen af kløften, skulle vi igen vise billet. Da vi startede skulle vi aflevere en tredje del af vores billet. Hvis man gik forbi billethuset i bunden, råbte personalet efter en. Her skulle vi aflevere endnu en tredje del af vores billet. Dette var for at sikre at alle var kommet ud af kløften igen. 

Så var der ”kun” ca. ½ time tilbage. Vel nede, fik noget at spise og drikke. Og et velfortjent hvil. For ikke at skulle gå hele den lange vej tilbage, opad, skulle vi sejles herfra. Vi sejlede en lille time. For f….. hvor var det hårdt for benene at komme i gang igen. Alle på skibet gik på nogle mærkelige stive ben. Undervejs lagde skibet til ved Loutro. En smuk by at se fra søsiden. Alle huse i hele byen var malet hvide med blå døre og vinduer. Der var heller ikke nogle biler, så det var en by man kunne komme til, enten på gå ben eller med båd. En dejlig tur, som skal gøres om på et tidspunkt. Så skal vi huske at se mere op.

Forside 

Copyright © B.Frets 2011. All Rights Reserved.