Mallorca, Spanien august 2013

Vores ferie i år gik til Mallorca. Her havde vi ikke været før, så det så vi frem til. Det var ingen skuffelse.
Vi boede på et dejligt hotel, med en skøn havudsigt, i Puerto Pollensa. De første dage gik med gåture rundt i byen og afslapning på stranden. Det var en dejlig strand, med masser af sandbund.
En dag lejede vi en bil og tog rundt og så øen. Vi havde fået nogle stedet anbefalet af Søren Bo.
Første stop på turen var: Lluc-klostret. Klostret er et meget vigtigt valfartssted på Mallorca. Dette skyldtes fundet af en lille sort statue af Jomfru Maria i det 14. århundrede. Det ligger smukt i en dal omgivet af flotte bjerge. Klostret er kendt over hele Mallorca, for ”los blavets” de blå kordrenge. Dette skyldes deres blå/hvide dragter. Drengene bor og går i skole på klostret. Vi kom ind i kirken midt i en messe. Her deltog koret selvfølgelig. Vi gik en tur rundt i noget der blev kaldt en botanisk have. Der er var mere ukrudt og visne blomster/planter, end der var egentlige planter. Så det var en skuffelse.
Næste stop på vores udflugt var, Sa Calobra. For at komme til Sa Calobra kørte vi en 14 km lang bjergvej, med omkring 60 serpentinersving. Disse var indimellem så skarpe, at de næsten ikke var til at køre rundt i. Turen endte ved vandet, der er omgivet af stejle klipper, 300-400 m høje. Der løber to bjergstrøm ud her, som danner en mindre sandstrand. Denne kunne vi komme til, ved at gå gennem en ca. 200 m lang tunnel gennem et par bjerge. På turen tilbage fra Sa Calobra kom vi til at køre bag en turistbus. Vi var imponeret over at det var muligt at for den, at møde andre biler på den smalle og snoede vej.
Efter bjergkørslen, var det helt rart for chaufføren, Benny, at det blev lidt mere normale veje til Sóller. Her kørte vi bare en tur rundt i byen.
Turen gik atter nordpå, til fyret på Formantor. Det var igen en flot og betagende bjergvej, vi var kommet ud på. Denne gang var den 18 km. Her gik det igen op og ned og rundt i hårnålesving.
Både vejen på til Lluc-klostret, Sa Calobra og til Formantor, mødte vi mange, rigtig mange, forpinte cykelryttere. Vi har aldrig ses så mange cykelryttere før på nogle af vores ferier.
Vi tog den lokale bus ind til Alcùdia, Mallorcas ældste by, bygget af romerne i år 123 f. Kr Den gamle del af Alcùdia ligger inde bag en høj bymur. Denne er bygget fra 1298 til 1362. Der er det fleste steder 6 m tyk. Her er herskabshuse fra 1500 og 1600-tallet. I begyndelsen af 1500-tallet gjorde de fattige oprør mod herremændene, så disse måtte søge tilflugt inde for murerne.
Sant Jaume, kirken i Alcùdia, ligger lige indenfor bymuren. Den er opført i 1892 i gotisk stil. Det er en utrolig flot kirke, bestående af et hovedskib og flere sideskibe.
Lige udenfor bymuren ligger Placa de Tores. Her har der tidligere været afholdt tyrefægtning.
I 1997 blev Alcùdia optage på UNESCO World Heritage List.
Dejlig ferie, på et dejligt sted.

Forside 

Copyright © B.Frets 2011. All Rights Reserved.