Skiathos, Grækenland juni 2011

Årets første ferie gik til Skiathos. En lille græsk ø, der ligger i det Ægæiske Hav, tæt på fastlandet.
Vi boede i udkanten af Skiathos By. Vi gik flere gange ind til byen. Det var en hyggelig gåtur af smalle brostensbelagte gader. Husene var typiske græske, hvidmalede med blå døre og vinduer og med vasketøjet hængende ud over altanen på 1./2. sal.

En aften vi gik til byen, kom vi gennem  nogle gader, hvor vi ikke havde været før. Her sad ældre græske koner, i klædt helt sort tøj, på trappestenen på hver side af gaden og snakkede.

Vi lejede en bil, som vi plejer, og tog på udflugt på egen hånd. Vi startede med at køre ud til en der ligger på vestsiden af øen. Det er en strand, hvor folk inde fra byen tager lokalbussen ud til om formiddagen og kommer retur sidst på eftermiddagen. Vi fortsatte op nordpå. En stor del af turen foregik på grusveje. Gode grusveje.

Vi skulle finde frem til en middelalderby på øens nordspids, Kastro.  Der var ikke mange vejskilte op i bjergene, men jeg mente jeg havde styr på hvor vi var.

Vi kom ud på en asfalteret vej, hvor vi blev vinket ind af politiet. De så Bennys kørekort og papir på udlejningsbil. Da alt var i orden, spurgte vi om politimanden ville vise på kortet, hvor vi var? Jeg troede vi var på nordvest siden af øen. Det viste sig, at vi var meget tæt på, hvor vi boede, på sydøst siden af øen.  Så vi fik vendt bilen, og fandt den rigtige vej. Den sidste halve km var noget elendig grusvej. Vi kom til et vejstykke der var lavet af cement med halvstore sten i. Vi blev enige om, at vi nok ikke kunne køre længere. Vi begav os af sted på gåben. Det gik nedad og nedad. Det viste sig, at vi godt kunne have kørt næste hele vejen. Kastro bestod i sin tid af 300 huse, 22 kirker og 1 moske. I dag er det hele ruiner, undtagen en lille kirke med fresker og byzantinske ikoner, der stadig er i brug nu og da.

En hyggelig lille ø, men nok for kedelig for dem under 40år.

Forside 

Copyright © B.Frets 2011. All Rights Reserved.