Tenerife, Spanien januar 2007

Benny ville ikke være hjemme, når han fyldte 50 år. Han valgte 14 dage på Tenerife.
Vi boede på vestkysten, i Los Gigantes. Vi havde en 2-værelses lejlighed med udsigt over lystbådehavnen. De 600m høje klipper udenom havnen er navngivet af Columbus. Et stort hul i klippen kaldes Guds Øje. Og siden Gud altid holder øje med byen, regner man den fri for ånder, den eneste åndefri by på øen.

Vi tog flere gange den lokale bus til Los Cristianos, som ligger på den sydlige del af Tenerife. Det var en oplevelse, at køre med lokalbus. Vi kom gennem små hyggelige landsbyer, som vi ellers ikke ville have set. Den ene dag vi var på vej hjem fra Los Cristianos, gik bussen i stykker. Vi forstod ikke chaufføren, men alle andre stod af. Det var lige ved kirkegården, så vi fik set hvordan sådan en ser ud.
Los Cristianos har en flot strandpromenade, hvor vi slentrede hver gang vi gik tur.

Den eneste udflugt, købt gennem rejsebureauet, gik til Teide. Den måtte jeg af sted på alene, da Benny have fået dårlig mave.
Teide er den 3. største vulkan i verden, 3718 m. Området rundt om Teide, Las Canadas, er et stort frilandsmuseum, der har været fredet siden 1954.

Et par dage senere, lejede vi en bil og kørte selv op til Teide, så Benny også fik set Teide på nært hold. Han brokkede sig gevaldigt, hele vejen op. Bare fordi vi kørte i tyk tåge på veje der gik ud og ind, op og ned. Vi kunne ikke se meget mere en 50 m frem. Han blev rigtig urolig, da der begyndte at ligge sne i vejkanten. Da vi nåede helt op, var tågen lettet og vi fik en fantastisk flot udsigt. Vi fortsatte nordpå, for at komme til Loro Parque. Det er den flotteste dyrepark, vi har set til dato. Vi så det flotteste delfin-show. Spækhugger-showet nåede vi desværre ikke at se. Vi have desværre for lidt tid, til at nyde den fantastiske park.

Den dag Benny havde fødselsdag, stod der en flaske champagne og et kort fra hotellet, uden for vores dør, da vi kom hjem efter dagens oplevelser.

Forside 

Copyright © B.Frets 2011. All Rights Reserved.